En hyldest til albumcoveret
Digitalisering er blevet en del af musikken, hvad enten vi synes om det eller ej. Den er ved at forandre de omstændigheder, der omgiver musikken. Internettet har gjort det muligt at gå til og købe ny musik på få sekunder og denne form for tilgængelighed er ved at blive dominerende indenfor moderne musikforbrug. Tjenester som iTunes og TDC Play, og teknologi som mobile MP3-afspillere og Smartphones skaber nye forbrugsvaner og de kommende generationer, der vokser op med de nye muligheder, må forventes at have en helt anden tilgang til musik. At musikken er blevet tilgængelig direkte fra din computer eller afspiller, betyder at musikken ikke længere er betinget af et fysisk medie. Dette er selvfølgelig også en trussel for coveret. Hvad det betyder for musikken, og hvordan den visuelle oplevelse kan bibeholdes på anden vis, står til diskussion, men et er sikkert: Intet har været gjort forgæves! Følgende er derfor en hyldest til pladecoveret. Jeg har valgt nogle få af mine favoritter, som er sat ind i indlægget undervejs.
Coverets historie
Fra den første skrøbelige lakplade kom i handlen, for godt og vel 100 år siden, og helt frem til i dag, har privatforbrug af musik knyttet sig til en fysisk udgivelse. I denne periode er det blevet en tradition at pryde udgivelserne på opfindsom vis og bruge det til at skabe identitet og appel overfor forbrugeren. Mange af bedste udgivelser er akkompagneret af storslået omslags-kunst og mange albums bliver husket for deres unikke, provokerende eller smukke design. For mange er det stadigvæk en vigtig del af den musikalske helhedsoplevelse at åbne coveret for første gang og lade sig drage ind i kunsterens univers.
Allerede for 20 år siden led albumcoveret sit første nederlag, da den kompakte musik-disk kom på markedet. Jeg husker ikke selv, om der var stor postyr dengang, men den lille booklet fra en CD-jewelcase har i mine øjne, aldrig kunnet erstatte det store skrøbelige LP-cover fra vinylens æra. I dag hvor den fysiske udgivelse endelig er ved at blive overhalet af det digitale salg, har vinylen da også pludselig fået et større marked igen. Efter min mening hænger dette nært sammen med coverets betydning.
Dette er en hyldest – ikke en begrædelse!
Tiderne skifter, teknologien bliver bedre og ændrer betingelserne for kunsten - det er netop musik et godt eksempel på. De tekniske betingelser har været udslagsgivende for musikkens lyd og udbredelse. Node-systemet, fortepianoet, fonografen, radioen, el-guitaren, synthesizeren, CD'en og internettet er alle teknologiske opfindelser, der har ændret musikkens udtryk og lyd. Nye muligheder giver nye udtryksformer og nye spændende oplever. Således har internettet åbnet op for en hel verden af muligheder, der ikke fandtes i den analoge tidslalder. Jeg er positiv, glæder mig til fremskridtet og forventer meget af de kunstnere, der laver musik under de nye omstændigheder.
Min personlige interesse for pladecoveret startede tilbage i min barndom i 1980’erne. Jeg fik fra tid til anden fik lov at bladre igennem mine fars LP-samling og det var en yndet beskæftigelse. Her fandtes en fantastisk blanding af Deutsche Grammophons standardiserede forsider med det gule logo, rockplader med Cream og Crosby Stills, Nash and Young, jazzplader med Louis Armstrong og eksperimenterende kunstnere som Emerson Lake & Palmer og Kraftwerk. Alt dette gjorde stort indtryk på mig og har lagret sig i min bevidsthed som storslåede oplevelser for en lille dreng den dag i dag.
Albumcoveret er døende, men har ikke levet forgæves. De gamle covers fortæller en vigtig historie om fortidens mennesker og musik og de fleste af dem er viderebragt netop her på internettet. Derfor har jeg oprettet bloggen Old Album Covers, hvor jeg poster nogle af de covers der har inspirerer mig, og som jeg synes, fortjener at blive husket. Kravene er, at omslagene skal være fra før 1990 og og skal være beregnet som LP-omslag.
Hvis der er et cover, som du synes, er blevet overset, er du velkommen til at dele det. Til det formål har jeg lavet en side på Facebook-side, for alle, der interesserer sig for de gamle omslag.
De tre albums jeg har valgt er Miles Davis - "Bitches Brew", The Velvet Underground - "The Velvet Underground with Nico" og Emerson Lake & Palmer - "Tarkus".
Indlægget er skrevet af Torben Eik. Til dagligt partner og medstifter af YourWaves I/S i København og bestyrelsesmedlem i musikparlamentet. Derudover deler han selv råd og holdninger til musik på Organgrinder.dk
Et par løse råd om DIY-promovering
Selvom man som vækstlagsnavn idag kan benytte sig af alskens portaler som Myspace, Bandbase, Facebook o.l. til at promovere sit musik, er man nødt til at tænke over et par aspekter. Dette indlæg er ikke et forsøg på en ekspertudtalelse, men derimod et par råd baseret på egen erfaring.
Først er det vigtigt at man som gruppe/solist sætter sig nogle mål for promoveringen inden man går i gang. Det er hér også vigtigt, at man ikke skyder for højt med idéerne, så man rammer nogle vidder, der reelt er uopnåelige; hav begge ben på jorden, og fasthold et realistisk mål. Samtidig skal man indsnævre sin promoveringsfase til f.eks. en demo, en hjemmeside o.l. så modtageren ikke bliver ramt af flere flader på samme tid.
Inden man går i gang med hyping er det også vigtigt at have identificeret sin målgruppe. Her er ikke nødvendigvis tale om alder el.lign. men mere hvilke der reelt er kontaktbare og samtidig interesserede. Er der tale om liveshows, er spillestedets hjemmeside et godt sted at have et adspace. Gennem sin gruppe og et oprettet event facebook kan man indramme sit publikum, og derved kun give information til dem det reelt vedrører, således folk ikke føler sig spammet.
Når man så faktisk har lagt sin strategi, er det vigtigt at man er en éner - folk bliver på tiden overfaldet med informationer online, så det er vigtigt at man med sit materiale står ud fra mængden. Det lyder som en kliché, men det er vitterligt ekstremt vigtigt. Overvej som gruppe om det skal være et specielt pressebillede, et specielt slogan, visuelt udtryk, skæve vinkler (etc.).
Resultatet er slutligt det vigtigste - så længe strategien og brødteksten er lagt; Hvordan skal det ud? Igen er det vigtigt at tænke kreativt. Sociale medier som Facebook og Twitter er absolut vindere, hvis man sidder med et gennemtænkt produkt, men overvej også badges, postkort, klistermærker, stempler, t-shirts (you name it) - alt der for så vidt kan have et
bandnavn på sig. Og undervurdér ikke effekten af "spam". Hvis en modtager ser det samme navn 10 gange på en tur gennem byen, så kan man uomtvisteligt være sikker på at have haft indflydelse!I forhold til det praktiske omkring disse ting, er en hurtig googlesøgning det bedste. Det findes altid et low-budget trykkeri og en billig t-shirt-pakkeløsning.
Føler man at selvpromovering er en stor mundfuld (for det kræver immervæk noget hårdt arbejde), kan man som alternativ opsøge professionelle til at klare ærterne - hvis man til gengæld har en god betaling.
Samtidig kan man som sagt som basis nemt udnytte sig af de tilgængelige platforme: Facebook, Twitter, Myspace, Bandbase, og så absolut ikke mindst: InWonders, der som bekendt giver upcoming bands en chance for at få lidt gratis hype - en god mulighed for at vise sit navn frem og udvide fanbasen!